logo

Et fint renoveringsprojekt

Projekttype:     Renovering
Sted:                   Viborg
Størrelse:          135 kvm

Et hus af ældre dato, trænger til renovering og skal tilpasses familiens behov. 
Renovering omfatter både stueplanen og førstesalen, og derfor er trappen et 
vigtigt element i skitseringen. Trappen befinder sig i boligens entré, og er i dag
meget smal og stejl, og skal løses på en bedre måde. 
Vi har skitseret på forskellige løsninger på stueplan og 1. sal, for at tydeliggøre 
familiens muligheder.

Familien har et ønske om et køkkenalrum i stueplan med rum til nærvær samt en afgrænset stue. Førstesalen skal rumme et børneværelse og et stort, fleksibelt multirum, der kan tilpasses over tid i takt med at familiens behov ændrer sig.

Eksisterende stueplan

Eksisterende førstesal

Den eksisterende planløsning byder på et lille aflukket køkken og et større rum med plads til spisestue og stue, hvorfra der er adgang til en terrasse. Førstesalen er inddelt i 2 rum, et badeværelse og et lille repos, og får udelukkende lysindfald fra gavlen.


Endelig stueplan

Endelig førstesal

Der er åbnet op mellem entréen og køkkenalrummet, hvilket skaber en god sammenhæng mellem rummene. Fra entréen er der også adgang til den hyggelige stue, hvorfra der er åbnet op til haven med en terrassedør. Trappen har fået mere plads for at sikre et mere behageligt forløb.

1. salen åbnes op med et stort, lyst repos, hvor der er mulighed for forskellige og fleksible indretninger. Rummet udvides med en kvist, der bidrager med et rart lysindfald sammen med nye ovenlysvinduer. Skunken udnyttes til opbevaring.


Nedenunder ses nogle af de skitser og løsninger vi var igennem, inden vi landede på de endelige skitser.

Skitseforslag 1

Skitseforslag 2

Skitseforslag 3