logo

Projekter

1+1 arkitekter har en vision om at skabe meningsfuld arkitektur, der er målrettet den enkelte. Derfor tager vi udgangspunkt i grundens beliggenhed, den eksisterende planløsning, lysindfald og omgivelserne omkring. Kundens behov og ønsker er grundlaget for vores arbejde, og vi tager dig i hånden gennem hele processen.


Vi er en tværfaglig tegnestue og tegner alt fra landskab til bolig, med en særlig interesse i velfungerende og sammenhængende inde- og uderum. Vi gør en dyd ud af at bevare så meget som muligt i renoverings- og ombygningsprojekter, og er skarpe til at se muligheder i det eksisterende.


Vores tegnestue kan hjælpe med alt fra rådgivning og idéudvikling til skitsering og myndighedstegninger.