logo

Ydelser

Hos 1+1 arkitekter mener vi, at god arkitektur skal være tilgængelig for alle. Vi tror på, at arkitektur, der er tilpasset hverdagens behov, giver merværdi i dagligdagen. Vi mener også, at det er en økonomisk investering, der giver pote på den lange bane, da vigtige parametre såsom lysindfald, flow og gode tilpassede løsninger er indtænkt fra start.


Du har mulighed for at sammensætte den ‘pakke’ der passer netop til dig og dit projekt, så du ikke betaler for mere end du behøver. Det er altid muligt at vælge flere ydelser til løbende, hvis der opstår et behov for dette undervejs.

4 Faser

Indledende dialog

Vi sidder altid klar til en uforpligtende, indledende dialog. Der kan opstå 
mange spørgsmål i forbindelse med et byggeprojekt, og det kan være svært at
vide præcis, hvilken hjælp man har brug for.

Du må altid ringe til os! Er du i tvivl om du har brug for en arkitekt? Har du
brug for at høre nærmere om processen? Eller går du med andre spørgsmål
omkring dit projekt, så vil vi vejlede dig efter bedste evne. Du er velkommen til
at sende en mail, eller give os et kald.

Idémøde

Idémødet er til dig, der har brug for nogle gode idéer, men ikke den store arkitektpakke.
Vi sætter os ind i lokalplanen og forholdende på jeres grund.
På et møde skitserer vi sammen dine drømme så du er en integreret del af designprocessen.
Vi samler skitserne i et idéoplæg, som du efterfølgende får tilsendt.

Skitseprojekt

Skitseprojektet er til dig, der har et større projekt, som du gerne vil have tegnet og visualiseret. 
Det er også til dig, der har brug for at se forskellige løsninger til dit projekt, for at blive sikker på, 
hvilken løsning der er den rigtige for dig.

Skitseprojektet kan påbegyndes efter idémødet, og går forud for myndighedstegningerne.
Vi laver altid en forundersøgelse, hvor vi sætter os ind i lokalplanen og undersøger servitutter og eksisterende forhold.
Et skitseprojekt indeholder tegninger af de eksisterende forhold samt x antal skitseforslag, der tager udgangspunkt i dine ønsker og behov.
Du modtager målfaste tegninger af dit projekt, så det er klar til at overgå til et myndighedsprojekt.
Tegningsmaterialet indeholder situationsplan, planer, snit og facader. Og eventuelt visualiseringer eller snitteginger.

Myndighedstegninger

Når du er afklaret med, hvad der skal bygges, skal kommunen godkende dit projekt. Det betyder, at du skal modtage en byggetilladelse. 
Det kan være en svær proces at navigerer i, og vi hjælper dig gerne igennem.
Vi sørger for tegningsmaterialet til din ansøgning
Hvis du ønsker det, står vi gerne for selve ansøgningen, og dialogen med kommunen omkring dit projekt.
Skitse over Aalborg Havnefront. Fra Østre Havn, Musikkens Hus, Create til Utzon